Det er tid til, at redningsvestene skal tjekkes for om de er tætte, og virker som de skal. Dette gælder for klubbens veste såvel som private veste, der bruges til roning i klubregi. Vestene skal tjekkes hvert andet år så hvis din vest ikke blev tjekket sidste år så skal den tjekkes i år.
Jeg vil derfor bede Jer der har egne redningsveste, der skal tjekkes i år, om at bringe dem ned i klubben senest fredag den 27. februar. Tag dem evt. med allerede i morgen til træning eller på lørdag til generalforsamlingen.
Testen foregår ved at de bliver pakket ud, CO2 patronen bliver vejet (for at sikre den er fuld), vestene efterses for slid og endelig pustes de nænsomt op med en pumpe. Derefter skal de ligge i minimum 24 timer så tæthed kan konstateres. Når de er godkendt skal de suges tomme for luft og pakkes på korrekt. Alt dette tager noget tid så det må påregnes at vesten skal være i klubben et par uger.
I skal sørge for at vestene er med tydelig påtegning af jeres navn så de kan blive registreret og vi kan kende forskel på dem.
Jeg har behov for et antal vakse roere, til at hjælpe med denne opgave. Det er planen at blæse vestene op lørdag den 28. februar og tømme dem den 29. februar. Pakningen vil blive planlagt så det passer dem der tilbyder at hjælpe.
Jeg slår oppustning og tømning op som aktiviteter så I kan melde jer til.
Dbh.
Søren